Sy selv sød babyhue til de mindste – gratis mønster

MiniKrea-Babyhue-Gratis-Moenster
Nem lille hue til de mindste. Sød barselsgave eller et sjovt lille projekt, hvis du har en lille rest strækstof til overs.

Str.: 00 (0) 3 (6) 12 (18) mdr.

Materialer:
Min. 30 x 55 cm strækstof
Evt. pynt

Klippevejledning:
Klip 2 x hue med 1 cm’s sømrum

Syning af babyhuen:

  1. Sy alle sømme med stræksømme.
  2. Hæft huens mønsterdele sammen, ret mod ret.
  3. Sy delene sammen langs huens kant – lad en åbning stå til at vende igennem.
  4. Vend retsiden ud.
  5. Sy huens åbning til med nogle små sting i hånden eller med en stikning på symaskinen.
  6. Fold ”foret” ind i huen langs foldekanten og pres den pæn.
  7. Sy en lille usynlig stikning i hver side i sammensyningen, så ”foret” bliver holdt på plads inde i huen.
  8. Sæt evt. pynt på og bind en fin knude på huens spids.

Download mønster / HUSK at printe i fuld størrelse, altså uden tilpasning af siden så størrelsen på mønsteret passer. Mål efter på testfirkanten på mønsteret så du ved dit mønster er korrekt.

Anderledes brug af dobbeltnål

MiniKrea Sytip anderledes brug af dobbeltnaalEn dobbeltnål kan bruges til at lave rigtig pæne oplægninger i fx ærmekanter og underkanter på bluser, bukser og kjoler. Særligt til strækbare stoffer er den genial fordi den færdige stikning kan strækkes en del uden at trådene knækker.

Sådan gør du:

Du tråder din symaskine med to overtråde og fører en tråd gennem hvert nåleøje. Undertråden er som normalt. Lav gerne en syprøve så du kan se om din trådspænding på symaskinen står som den skal.

Indstil din symaskine til en stinglængde på minimum 3-3,5 eller lidt mere. Det giver det flotteste og mest professionelle resultat.

Fold dit ombuk og sy din stikning fra retsiden – sørg for du har lidt ekstra sømrum, det gør syningen nemmere. Du kan altid klippe overskydende sømrum af bagefter.

Ved syningen får du to parallelle stikning præcist ved siden af hinanden på retsiden og en zigzag-stikning på vrangsiden, hvilket gør at stikningen kan strækkes.

De fleste bruger dobbeltnålen på denne måde til oplægning men den er også rigtig god til at lave fx flotte halskanter og andre ribkanter, hvor du ønsker at lægge sømrummet ned efter du har syet ribben på tøjet.

I stedet for at lave din pyntestikning langs med ribkanten, som man ellers ville gøre, så pres sømrummet væk fra ribkanten og læg stikningen lige i midten af sammensyningen. Se foto.

Herved får du den flotte lidt anderledes afslutning du ser på fotoet og sømrummet bliver samtidig holdt pænt på plads.

Simpelt, men effektfuldt og flot at se på.


Dobbeltnål: Villy Jensen

Stof med stjerner: Videbæk Stofengros

Skønne brede striber

Fladfoto_50333Super enkle bukser i skønt økologisk sweatstof fra Lillestoff. Giv gerne modellen et tvist ved at tilføje et par få detaljer som ribkanter i kontrastfarve og små fine knapper så du får et par fine bløde bukser med et lidt mere stylet udseende. Disse små detaljer er nemme at lave og giver lige det sidste pift til bukserne.

MiniKrea model: 50333 Sweat buks
Stof: Lillestoff
Knapper og ribstof: Villy Jensen

Inspiration 1